Hej!

Torsdag: Efter frokost tog vi til Hjørring. Der skulle vi på Vendsyssel – Kunstmuseum. Vi så på en masse landskabs kunstnere og på de forskellige måder at udtrykke sig på. Helt fra store enkle flader til syrealistiske billeder og perspektivering. De malere som maler natur, har det med at elske dybde, farveperspektiv, forsvindingspunkter og lys. Tit er der en masse himle og hav med.

Den første kunstner Johannes Hofmeister, malede meget store enkle flader, og han lavede menneskerne i naturen som små dukker uden ansigter. Næsten bare silhuetter. Nummer to kunstner Alex D Jensen, malede derimod meget mere sprudlende og med mange flere detaljer og farver. Han gik meget op i farveperspektiveringen og at maleriet næsten skulle være tre-deminisionelt, og at der skulle være en stor dybde i maleriet.

Den sidste kunstner vi hørte om var Poul Anker Bech. Hans malerier for dig straks til at tænke. Der er to forskellige tidsperspektiveringer på hans malerier. For mig må det betyde at mennesket på den ene side er bange for forandring og fremtid, men på den anden side kæmper vi os frem for at blive bedere. En anden detalje jeg synes er sjov er at han på alle hans malerier har malet noget helt udenfor temaet. Det kunne for eksempel være en fodbold som lægger på en kornmark ved en smuk himle. Dette vil nok betyde at mennesket har været der og at mennesket har indflydelse på naturen.

På et af malerierne var der malet et strømhus fra 1900 tallet, en campingvogn der vendte væk fra vejen og en afgrund der førte ud til det ukendte. Strømhuset repræsenterede både fortiden, da det idag ses som en gammel metode at få strøm på, men også på fremtiden fordi man i gamle dage så det som det mest moderne der var blevet lavet i lang tid. På den måde forandre verden sig hele tiden. Campingvognen viste at mennesket flygtede fra forandringen, men stadig godt kan køre der hen på et tidspunkt. Campingvognens afhænger, altså fronten, var vendt væk fra fremtiden og afgrunden. Altså en måde at sige at mennesket er bange for fremtiden og dets konsekvenser. Campingvognen var også et symbol på gammelt og nyt og tryghed og forandring. Det virkede også lidt på mig som om at Poul synes at mennesket gør for meget ved naturen og at det kan blive for meget det med at mennesket fælder træer og lægger asfalt udelukkende for vores egen skyld.

Jeg mener at forandring er godt og at menneskeligheden skal finde en måde at komme videre på hele tiden. Hvad synes i?

Hej!

Onsdag: I dag stod vi op endnu tideligere. Vi skulle både til de kendte bunkere i Hirtshals, og så skulle vi til oceanarium. Det blæste helt vildt, og vi var alle ved at dø af kulde. “Det er ikke vejret der er dårligt, det er påklædningen,” det fik vi hele tiden at vide. Bunkerene blev brugt under 2. verdenskrig af tyskerne som forsvar. Når man stod i de forholdsvis store bunkere blev man helt ør i hovedet, bare af at stå der i 10 min, mens der blev fortalt noget vigtigt. Jo mere vi trak vejret jo mere ilt forsvandt der, og jo mere CO2 kom der ud i rummet. Tænk lige over at de boede der nede i flere år. Det eneste de havde for at gøre luften renere, var en lille maskine, der skulle drejes på i 20 min af hver time, og på den måde kom der ilt i rummet ved hjælp af filtre. Jeg ville føle det som ren fangenskab hvis jeg sammen med en helt masse andre, skulle leve i et meget lille lufttæt rum. Det var meget spændende at høre om hvordan forholdene var for soldaterne i 2. verdenskrig.

Efter bunkerne tog vi på oceanariet et akvarium som er kendt for deres sæler og deres klumpfisk. De klupfisk var næsten ligeså store som en voksen mand og dobbelt så brede. De små fisk var meget smukke når de svømmede rundt i stimer. Men jeg kunne ikke lade være med at tænke på at de her fisk jo er vokset op i fangenskab. Hvad foretog de sig, når de bare svømmede rundt der i det gigantiske vand som var omgivet af glas? Egentlig blev jeg pludselig ret taknemmelig for at jeg er et menneske.

Da vi var færdige tog vi hjem og badede i det iskolde Vesterhav.

Hej!

Som nævnt i tideligere indlæg, skal jeg lægge en “dagbog” ud om vores dage på skolelejr.

Tirsdag: Tirsdag morgen ringede vores vækkeur. Så vi kom forsent op til vores morgenmad. Da vi havde spist kom en bus og hentede os. Vi skulle til Ålborg. Der skulle vi på museum og på klosteret hvor Churchill gruppen holdt til under 2. verdenskrig.

På musset hørte vi lidt om nogle malerier og om hvordan man skal lave billedeanerlyse. Vi så på tre billeder. Men da vi gik lidt rundt og så på nogle ting, fik jeg øje på en lysende sætning på væggen. “Why are you here and not somewhere else” Pludselig gik jeg i staver. Hvad er det der gør at man vælger det man vil? Hvorfor skulle jeg lige præcis den dag på museum? Hvem bestemmer vores skæbne? Jeg mener at alt hvad vi gør er rigtigt. Alle vores fejl kan vi lære af. Hvad mener i?

Efter museet tog vi ud og shoppede. Der var nogle lækre gågader med dejlige butikker. I Gina Tricot lavede vi en challenge hvor vi skulle finde det grimeste tøj på ti minutter og lave et outfit ud af det. Vi var meget kønne til sidst. Ålborg ligger lige ved havet, så nogle af os satte os derned og snakkede. 

Hej!

Lige nu sidder jeg i Jylland – Hjørring på Vesterhavsgården, sammen med min klasse. Vi er på 8. klasses skolelejr. Vi har fået til opgave at lave en blog og lave et indlæg til hver dag. Ligesom at lave en dagbog, bare på nettet. Da jeg personligt hader (hader er et grimt ord men..) indlæg uden billeder har jeg valgt at gøre det på min egen måde.

Mandag: Kl. 09.00 mødtes vi på KBH hovedbanegård, hvor vi skulle tage toget til Fredericia. Det tog ca. 3 timer. Der kom der så en bus og hentede os, der kørte vi i 4 timer. Det var rigtig hyggeligt med musik og en masse snak. Men det var godt nok langt. Da vi ankom delte vi os ind på værelserne. Jeg sover på værelse med Nanna, Caroline og Claudia. Da klokken blev 20.00 tog vi alle sammen ned på stranden. Det blæste rigtig meget, men det var vildt smukt. Desværre glemte jeg mit kamera. Da vi kom hjem så vi drengene fra st. Petri.

Hej!

Her forleden, meget sent om aftnen, bestemte jeg mig for at bage. Jeg fandt denne opskrift i en af vores mange bagebøger, og jeg synes de så så sjove ud at jeg bestemte mig for at lave dem! Det består kort sagt bare af nogle småkager lavet ud af brownie-dej og noget cream. Ud af cream og brownie laver man så de her små “Whoopie pies” 🙂

Det skal du bruge:

130 g smør

100 g mørk chokolade

200 g sukker

3 æg

2 tsk vaniljesukker

250 g hvedemel

40 g kakao

½ tsk bagepulver

¼ tsk natron

De skal du gøre:

• Hak den mørke chokolade og smelt den sammen med smørret ved lav varme.
• Pisk æg, sukker og vaniljesukker til en luftig masse, og sigt så mel, kakao, natron og bagepulver i massen og rør det sammen. Til sidst røres det hele sammen med den smeltede chokolade og smør.
• Ved hjælp af en teske skal dejen nu fordeles på bagepapir i små kugler. Det er vigtigt, at kuglerne har nogenlunde samme størrelse. Der er dej til ca. 26 kager.
• Bag kagerne ved 200 grader i ca. 7 minutter. Og lad dem afkøle på en rist.

Den enkle cream jeg valgte at lave:

175 gram chokolade

Skallen fra 2 appelsiner

3,5 dl fløde der skal være flødeskum

Pisk din fløde til flødeskum og kom halvdelen af skallen i fra appelsinen. Smelt din chokolade over et vandbad og kom tilsidst din appelsin skal i. Bland chokoladen i flødeskummen mens du drejer hurtigt rundt i den med et piskeris eller lign. Stil i køleskabet i noget tid, til kagerne er bagt færdigt i ovnen.

Tilsidst vender du halvdelen af dine “småkager” og fylder en lille smule cream på. Så samler du dine whoopie pies, og DONE! Du kan evnt. pynte dem med lidt vaniljesukker og krymmel, og hvis de er lidt for bitre på grund af appelsinen (det er en smagssag) så kom lidt sukker på den ene af småkagerne, ligesom jeg har gjort det på billede nummer 2.