Lucky

Whoopie pies – opskrift

Hej!

Her forleden, meget sent om aftnen, bestemte jeg mig for at bage. Jeg fandt denne opskrift i en af vores mange bagebøger, og jeg synes de så så sjove ud at jeg bestemte mig for at lave dem! Det består kort sagt bare af nogle småkager lavet ud af brownie-dej og noget cream. Ud af cream og brownie laver man så de her små “Whoopie pies” 🙂

Det skal du bruge:

130 g smør

100 g mørk chokolade

200 g sukker

3 æg

2 tsk vaniljesukker

250 g hvedemel

40 g kakao

½ tsk bagepulver

¼ tsk natron

De skal du gøre:

  • Hak den mørke chokolade og smelt den sammen med smørret ved lav varme.
  • Pisk æg, sukker og vaniljesukker til en luftig masse, og sigt så mel, kakao, natron og bagepulver i massen og rør det sammen. Til sidst røres det hele sammen med den smeltede chokolade og smør.
  • Ved hjælp af en teske skal dejen nu fordeles på bagepapir i små kugler. Det er vigtigt, at kuglerne har nogenlunde samme størrelse. Der er dej til ca. 26 kager.
  • Bag kagerne ved 200 grader i ca. 7 minutter. Og lad dem afkøle på en rist.

Den enkle cream jeg valgte at lave:

175 gram chokolade

Skallen fra 2 appelsiner

3,5 dl fløde der skal være flødeskum

Pisk din fløde til flødeskum og kom halvdelen af skallen i fra appelsinen. Smelt din chokolade over et vandbad og kom tilsidst din appelsin skal i. Bland chokoladen i flødeskummen mens du drejer hurtigt rundt i den med et piskeris eller lign. Stil i køleskabet i noget tid, til kagerne er bagt færdigt i ovnen.

Tilsidst vender du halvdelen af dine “småkager” og fylder en lille smule cream på. Så samler du dine whoopie pies, og DONE! Du kan evnt. pynte dem med lidt vaniljesukker og krymmel, og hvis de er lidt for bitre på grund af appelsinen (det er en smagssag) så kom lidt sukker på den ene af småkagerne, ligesom jeg har gjort det på billede nummer 2.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lucky