Vesterhavsgården 3. Fangenskab

Hej!

Onsdag: I dag stod vi op endnu tideligere. Vi skulle både til de kendte bunkere i Hirtshals, og så skulle vi til oceanarium. Det blæste helt vildt, og vi var alle ved at dø af kulde. “Det er ikke vejret der er dårligt, det er påklædningen,” det fik vi hele tiden at vide. Bunkerene blev brugt under 2. verdenskrig af tyskerne som forsvar. Når man stod i de forholdsvis store bunkere blev man helt ør i hovedet, bare af at stå der i 10 min, mens der blev fortalt noget vigtigt. Jo mere vi trak vejret jo mere ilt forsvandt der, og jo mere CO2 kom der ud i rummet. Tænk lige over at de boede der nede i flere år. Det eneste de havde for at gøre luften renere, var en lille maskine, der skulle drejes på i 20 min af hver time, og på den måde kom der ilt i rummet ved hjælp af filtre. Jeg ville føle det som ren fangenskab hvis jeg sammen med en helt masse andre, skulle leve i et meget lille lufttæt rum. Det var meget spændende at høre om hvordan forholdene var for soldaterne i 2. verdenskrig.

Efter bunkerne tog vi på oceanariet et akvarium som er kendt for deres sæler og deres klumpfisk. De klupfisk var næsten ligeså store som en voksen mand og dobbelt så brede. De små fisk var meget smukke når de svømmede rundt i stimer. Men jeg kunne ikke lade være med at tænke på at de her fisk jo er vokset op i fangenskab. Hvad foretog de sig, når de bare svømmede rundt der i det gigantiske vand som var omgivet af glas? Egentlig blev jeg pludselig ret taknemmelig for at jeg er et menneske.

Da vi var færdige tog vi hjem og badede i det iskolde Vesterhav.